F.A.Q
På denne side finder du nogle af de mest stillede spørgsmål, fra brugerne af lovsang.dk.
Klik på et spørgsmål for at se svaret!
Kontakt os på Facebook, hvis du har et spørgmål som IKKE findes nedenfor. Vi vil også meget gerne høre hvis du finder en fejl på siden eller har en idé til en genial ny feature. Vi bruger også Facebook-siden til at komme med information om nye tiltag på siden, osv., så hvis du vil følge med i den slags er det en god idé at "synes godt om" lovsang.dk på Facebook. |
1 - | Må jeg bruge sangene fra siden til et møde eller en gudstjeneste? |
Ja ... Nej ... Ved ikke ... Måske ...
Som udgangs punkt må du kun bruge sangene på denne side til privat brug. Hvis du ønsker at bruge en eller flere sange i offentlig sammenhæng (gudstjeneste eller åbent møde), skal du sikre dig at du - eller typisk din kirke - har de nødvendige rettigheder eller tilladelser til at bruge sangen(e). Dette gøres typisk gennem Koda eller CCLI. For nærmere detaljer henvises til de respektive hjemmesider www.ccli.com og www.koda.dk.
2 - | Jeg har læst at man kan transponere sangenes toneart, se guitargreb og andre ting. Men hvordan gør man det? |
Når du har klikket på en sang og ser den på skærmen, vil der være et lille ikon øverst til højre (). Klik på ikonet og et "kontrolpanel" vil vise sig. Her kan du transponere sangen, skjule/vise akkorder, skjule/vise guitargreb, ændres skriftstørrelse, ændre skrifttype og udskrive sangen.
På mobile enheder med touch-skærm kan du også stryge til venstre for at vise "kontrolpanelet" og stryge til højre for at skjule det.
3 - | Når man vil tilføje en ny sang, skal den skrives i et underligt format. Hvorfor det? |
Jo, altså ... Det er nødvendigt med dette specielle format (ChordPro formatet) for at sikre at akkorderne kommer til at stå præcist. Samtidig sikrer det at sangen senere kan transponeres og at de tilhørende guitargreb kan vises. Udover den specialle notation i forhold til akkorder, giver ChordPro formatet en række andre muligheder for at gøre sangen mere "lækker". Man kan for eksempel markere omkvædet, tilføje kommentarer, mm.
Den nemmeste måde at forklare mulighederne er ved at se på et eksempel. Til det formål har vi sammensat en sang, hvor alle mulighederne i ChordPro formatet er benyttet. Nedenfor er der to knapper der giver dig adgang til at se denne "test sang". Det ene viser sangen på redigerings siden, hvor du kan redigere sangen og afprøve ChordPro formatet. Det andet viser test sangen på den normale visnings side.
4 - | Hvorfor er der reklamer på siden? |
Denne side (lovsang.dk) er helt gratis for dig at bruge. Sådan skal det være. Der er dog nogle udgifter forbundet med at holde siden i luften og reklamerne er med til at dække disse omkostninger.
Udvælgelsen af hvilke reklamer der vises foregår automatisk og er delvist baseret på cookies, så du vil måske opleve at se reklamer for noget du tidligere har søgt efter på nettet. Hver gang du klikker på en reklame er du med til at støtte lovsang.dk og hjælper med til at holde siden kørende.
Hvis du bruger en ad-blocker, så håber vi du vil slå den fra på lovsang.dk.
Tak for din forståelse og for din støtte.
5 - | Har lovsang.dk en privatlivs politik? |
Ja, det har vi. Den handler om hvilke oplysninger vi indsamler fra de besøgende og hvordan vi bruger denne information.Den kommer her:
Privatlivs politik
Genrelt
For alle brugere og besøgende på siden gælder følgende:
- Vi (lovsang.dk) indsamler helt generelt IKKE oplysninger om de besøgende på siden. Kun for registrerede brugere gemmes ganske få oplysninger (se nedenfor).
- Siden benytter sig af 2. parts services til statistik, visning af reklamer, mm. Disse services indsamler muligvis forskellige oplysninger fra besøgende, for eksempel for at kunne vise reklamer der er tilpasset den enkelt bruger.
- Lovsang.dk benytter sig af https, hvliket betyder at forbindelsen mellem din browser og serveren, hvor lovsang,dk holder til, er krypteret. Det betyder at alle oplysninger der indtastes er sikret mod at blive aflyttet undervejs mellem browser og server.
Registrerede brugere
For de der registrerer sig som brugere på siden gælder følgende:
- Hvis man registrer sig som bruger på lovsang.dk skal man oplyse sin email adresse, vælge en adgangskode samt oplyse sit navn.
- Email adressen bruges som login. Sammen med adgangskoden bruges den så man efterfølgende kan logge ind og nyde godt af de fordele der er ved at være logget ind som registret bruger.
- Den valgte adgangskode gemmes IKKE på lovsang.dk i "klar tekst", men derimod i en "krypteret" udgave. Det betyder at ingen kan se adgangskoden - heller ikke webmasteren eller andre med adgang til serveren hvor lovsang.dk er placeret. Hvis man glemmer sin adgangkode findes der en funtion der tildeler brugeren en ny midlertidig adgangkode.
- Det oplyste navn bruges udelukkende (sammen med brugerens emailadresse) hvis det bliver aktuelt for webmasteren at kontakte brugeren. For eksempel: Hvis brugeren har lagt en sang ind på siden, som webmasteren finder nødvendigt at rette eller evt. helt slette. Her vil webmasteren i nogle tilfælde kontakte brugeren med oplysninger om at sangen er blevet rettet eller slettet.
- Det oplyste navn og email adresse bliver ALDRIG vist på siden eller til andre brugere medmindre den pågældende bruger forud har givet tilladelse til dette.
- Det er muligt at bruge en "online profil" til at logge ind på lovsang.dk. I øjeblikket kan man bruge sin Google profil eller sin Facebook profil. Benytter man sig af denne mulighed, vil lovsang.dk forsøge at hente navn og emailadresse fra en pågældende online profil. Lovsang.dk henter IKKE andre personlige oplysninger via online profil.